Det beløb, som nettopower løbende fakturerer dig (a conto), bygger blandt andet på oplysninger om dit elforbrug sidste år. Dit faktiske elforbrug skal vi ifølge reglerne modtage fra dit netselskab kort tid efter aflæsningen er foretaget. Men desværre sker det i nogle tilfælde, at vi først modtager oplysningerne langt senere. Når vi har modtaget oplysningerne fra dit netselskab, korrigerer vi din betaling, så den svarer til forbrugstallene fra dit netselskab.
Hvad betyder det for mig?
a) Hvis dit faktiske elforbrug er lavere end forventet, får du penge tilbage.
b) Hvis dit faktiske elforbrug er højere end forventet, skal du betale for dette merforbrug.
Eventuelle korrigeringer vil fremgå af din næste faktura. Du kan også se eventuelle korrigeringer under ”Mine betalinger” på nettopower.dk.
Hvem er ansvarlig for at måle mit elforbrug?
Det er dit netselskab, der er ansvarlige for at udregne dit årlige, forventede elforbrug. Hvis du mener, at tallet, som vi har modtaget, er ukorrekt, er det vigtigt, at du kontakter os.
Vil der ske korrigeringer hvert år?
Korrigeringer kan ske løbende hele året. Det afhænger af, hvor ofte vi modtager aflæsningerne fra dit netselskab. Nogle gange modtager vi dem én gang i kvartalet, mens vi andre gange modtager dem én gang om året – det afhænger typisk af netselskabets it-system.
Men når de oplysninger, vi modtager fra netselskabet, stemmer overens med dit faktiske, årlige elforbrug, og du kun foretager små ændringer i dit elforbrug, vil korrigeringerne fremover være mindre.