Hvor lang tid tager det at installere og montere din ladeboks? Og hvad inkluderer standardinstallationen? Få indsigt i, hvordan vores dygtige installatører sørger for, at din ladeboks lever op til gældende lovgivning.
Når du bestiller en ladeboks med fuld installation for første gang, sørger vi for, at vores dygtige elektrikere udfører en godkendt montering hjemme hos dig. Prisen inkluderer standardinstallation og montering af din nye ladeboks.
Efter din bestilling vil en af vores kollegaer kontakte dig inden for to arbejdsdage mellem kl. 08:00-15:00 for at aftale et tidspunkt for installationen. Det plejer at ske inden for 14 hverdage. Selve standardinstallationen tager cirka 2-4 timer, hvor elektrikeren tester og sikrer, at alt fungerer, før de tager afsted. Hvis du har brug for hjælp, vil vores installationspartner være der for at guide dig hele vejen.
Hvad indebærer installation?
I vores standardinstallation sørger en autoriseret elektriker for at klargøre din installation til 11 kW. Det betyder, at vi installerer et 5G4mm kabel, som forbinder din eltavle med ladeboksen.
Det er vigtigt, at din installation lever op til gældende lovgivning. De fleste husinstallationer er dækket af en 25 ampere sikring fra netselskabet, så vores elektriker installerer en 16 ampere sikring. Du har mulighed for at opgradere din sikring til 32 ampere (22 kW), men vær opmærksom på, at det vil medføre ekstra omkostninger.
Det får du med i installationen:
- Kørsel til adressen (tillæg ved ikke-brofaste øer).
- Udlægning af 10 meter 5G4mm kabel, der forbindes mellem din eltavle og ladestanderen.
- Installation af kombirelæ eller automatsikring i din eksisterende eltavle.
- Opsætning og montering af din ladeboks.
- Konfigurering og test af din ladeboks.
- Gennemgang af, hvordan din ladeboks fungerer med Power Fuel App.
Hvis der er behov for gravearbejde, skal det gøres inden installationen af din ladeboks. Kabelrenden skal være 35 cm dyb og 20 cm bred. Vi vil sætte pris på, hvis du informerer vores installationspartner om dette – gerne mindst 2 dage før de kommer til adressen.
Hvilke krav er der til installation?
Ladeboksen skal installeres af en autoriseret elinstallatør. Overgangsmodstanden til jord bør være under 100 ohm. En almindelig husstand er sikret med 25 ampere i vejen. Hvis du ønsker en 22 kW ladeboks, skal sikringen i vejen opgraderes til minimum 35 ampere.
Fandt du ikke hvad du ledte efter? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os via telefon, mail eller livechat. Vi er tilgængelige mandag til torsdag kl. 9.00 - 17.00 og fredag kl. 9.00 - 16.00. Konktakt kundeservice her
|