Hvad er et målernummer, hvor kan du finde det, og hvad skal du bruge det til? Læs mere her.
Hvad er et målernummer?
Målernummeret er et særligt nummer, der hjælper med at identificere din elmåler. Det er netselskabet, der har givet dit målernummer til elmåleren. Som regel består målernummeret af 6-10 cifre, men længden kan variere alt efter netselskabet.
Hvor kan du finde målernummeret?
Du kan finde målernummeret på flere måder. Først kan du tage et kig på elmåleren, som ofte er placeret i en sikringsboks eller i kælderen. Nummeret står typisk på en mærkat på selve måleren.
Du kan også finde målernummeret på din elregning. Det vil være angivet sammen med oplysninger om dit forbrug. Hvis du stadig har svært ved at finde det, kan du kontakte dit netselskab. De vil gerne hjælpe dig med at finde målernummeret og besvare eventuelle spørgsmål.
Hvorfor skal du kende dit målernummer?
Målernummeret er vigtigt at kende, især hvis du skal skifte elselskab eller flytte, så de kan registrere dit strømforbrug korrekt.
Læs også: Hvad er et aftagernummer?
Fandt du ikke hvad du ledte efter? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os via telefon, mail eller livechat. Vi er tilgængelige mandag til torsdag kl. 9.00 - 17.00 og fredag kl. 9.00 - 16.00. Konktakt kundeservice her
|