Du skal melde flytning til os som elleverandør, både ved til- og fraflytning. Tilflytning skal meldes tidligst 2 måneder før, og seneste 14 dage efter indflytning. Fraflytningen skal meldes senest 4 hverdage inden.
Du finder en vejledning til fraflytning her.
HUSK også at melde fraflytning hos din tidligere leverandør, hvis du flytter fra en bolig.
Flytning meldes på selvbetjeningssiden.
Tilflytning:
- Find siden 'Mit Abonnement' i menuen til venstre og vælg 'Tilføj el-måler' under 'Andre funktioner' nederst på siden.
- Tilmeldingssiden udfyldes nu med den nye adresse. Husk at vælge indflytning og indtaste indflytningsdato.
Fraflytning:
- Under den gamle installation på siden 'Mit Abonnement' vælges 'Registrer fraflytning'.
- I boksen som nu vises angives fraflytningsdato samt 'Registrér fraflytning!'.
Hvis dit forventede årsforbrug på den nye adresse er væsentligt anderledes fra den gamle adresse, bør du gå ind under 'Mine Betalinger' og rette acontobeløbet, så det passer til det nye forbrug.
Ved skifte til nettopower som elleverandør i forbindelse med flytning, skal du blot angive indflytningsdato på den almindelige tilmeldingsside.
Bemærk at nogle netselskaber opkræver et gebyr i forbindelse med fraflytning, fordi de skal danne en slutopgørelse for din konto. Det er ikke en praksis vi kan rykke ved, men vi pålægger selvfølgelig ikke selv yderligere omkostning for dig i forbindelse med fraflytningen.